Hvordan bruges Airplay

AirPlay teknologien er ganske installations- og indstillingsfri – tilslut dine enheder et trådløst internet, opdater til iTunes 10 og vupit – you’re good to go! Ikonet for AirPlay og dens mange muligheder dukker nu op i din afspiller helt af sig selv – på din computer, iPad, iPod Touch og iPhone.

Hvad du skal bruge:

  • En enhed til at streame fra (iPod Touch, iPad, iPhone eller iTunes 10 på din PC)
  • En enhed til at modtage stream (Højtaler eller anlæg med indbygget AirPlay, AirPort Express tilsluttet højtalere eller Apple TV)

Hvordan virker AirPlay så i praksis? Tjek at iTunes er opdateret og tilslut dine enheder det samme trådløse netværk – derfra er der ingen opsætninger. Herunder er nogle forskellige eksempler på, hvordan AirPlay virker i praksis.


Streaming via  iPhone

AirPlay understøttes af de fleste apps. Her er en kort guide til, hvordan du streamer fra din iPod Touch eller din iPhone.

Muligheden for streaming fremkommer automatisk, så snart en afsender og afspiller er koblet på det samme netværk. Derfor kan dine venner også afspille deres iTunes/iPod bibliotek, når de er på besøg. iPod åbnes, du vælger en sang og til højre for volumenkontrollen trykker du på ikonet for AirPlay (ikonet vises kun når der er der er AirPlay enheder tilgængelige). Der fremkommer nu en liste over de enheder der kan streames til. Du vælger eksempelvis din Zeppelin, som har integreret AirPlay, og vupti, 2-3 sekunder efter streames din musik fra iPhone til Zeppelin.

Har dine højtalere ikke AirPlay integreret kan du streame fra iPhone til højtalere der er tilsluttet Apple TV eller AirPort Express, eksempelvis Audio Pros aktive og trådløse højtaler LV 2. Du kan også investere i et anlæg med integreret AirPlay, som giver dig frit valg på alle højtalerhylder.

Streaming af film og lyd fra iTunes til Apple TV
Deling i hjemmet skal være aktiveret i iTunes, (’Menu’ – ’Avanceret’ – ’Slå Deling i Hjemmet til’). I kontrolbjælken i nederste højre hjørne, klikker du på AirPlay ikonet og vælger, hvilken enhed der skal afspille.

Streaming af film fra iPad til AppleTV
Som på iPod trykker du på ikonet for AirPlay ved volumenkontrollen og vælger det medie der skal afspille din film. Her viser Steve Jobs hvordan


Nyd og kontroller lyden i forskellige rum

Hvis du er en person der har flere sæt højtalere i dit hjem, f.eks i soveværelset, i køkkenet og i dagligstuen, og du ofte bevæger dig rundt, så opnår du det ultimative lydpanorama ved at streame dine sange til alle rummenes højtalere samtidig. Vælg “Flere højttalere” på lokalmenuen med højttalere i iTunes.

Og ikke nok med, at du med AirPlay kan afspille den samme lyd i alle højtalere i dine forskellige rum, du kan via iTunes også kontrollere volumen på alle højtalere på én gang.